Vi bringer her svaret fundet i ‘Ledertraad i Biavl’ fra 1909.

Til venstre: Kristine Olsen, privatfoto. Til højre: Ledertraad i Biavl, 4. Oplag, 1909.

Enhver Landarbejder, der raader over en lille Have, i hvilken nogle Bistader kan opstilles, og hvis Hustru kan føre lidt Tilsyn med Bierne under Mandens Fraværelse, vil kunne have megen Gavn og Glæde af Biavlen.

For Husmænd, Haandværkere, Lærere og Præster paa Landet egner denne Beskæftigelse sig ogsaa fortrinlig, I Købstæderne drives Biavlen bedst i Udkanterne eller dog i saadanne Haver, der har let Adgang til de aabne Marker eller til større offentlige Anlæg. Skove og Heder afgiver særdeles godt Træk for Bier. At drive Biavl i det Store vil kun lønne sig godt i Egne, der afgiver særdeles godt Træk, derimod vil Biavl i det Smaa med 4-10 Bifamilier kunne betale sig særdeles godt næsten i enhver Egn af Danmark.

Det er kun meget faa eller ingen andre landlige Sysler, der kan give en saa stor Indtægt som Biavl i Forhold til et Udlæg og den Tid, som kræves. Et Bistade vil nemlig i Regelen aarlig kunne give en Indtægt, der er næsten ligesaa stor som dets Pris om Efteraaret, og i særlig gode Aar vil det kunne give langt mere.

Det er saaledes ikke ualmindeligt, at en Bifamilie i et godt Honningaar afgiver 80-100 Pd. Honning og dog har tilstrækkeligt Forraad til at overvintre med. Desuden er Honningen et saa fortrinligt Nærings og Lægemiddel, at den altid burde findes i ethvert Hjem saa vel i Byen som paa Landet.

Til at drive Biavl med større Stadeantal og med det størst mulige Udbytte kræves megen Kundskab og Øvelse.


Tekstens kilde: Danmarks Biavler-Forenings Smaaskrifter. Nr. 10. Ledertraad i Biavl. 4. Oplag. 1909.