Med tak til John og Else Larsen for deres besøg i bigården på Kaleko Mølle

François Huber (1750-1831) var en schweizisk naturforsker, der på trods af sin blindhed blev berømt for sine videnskabelige observationer af honningbier.

Dog var han ikke blind fra fødslen, men fik som 15-årig en alvorlig øjesygdom, der efterhånden kostede ham synet. Han blev i 1776 blev gift med Marie Aimée Lullin, der delte hans interesse for entomologi og naturhistorie.

Huber udførte mange videnskabelige eksperimenter assisteret af sin kone og sin kammer­tjener François Burnens, som hjalp ham med at observere bierne.

Til det formål anskaffede Huber en specielbygget bistade, bestående af sammen­hængslede rammer, som man kunne bladre i, ligesom i en bog, og dermed følge med i alt, hvad der foregår i et honningbi-samfund.

Huber's bookhive

I 1792 udgav han sine observationer under titlen “Nouvelles observations sur les abeilles, adressées à M. Charles Bonnet par François Huber”. Bogen kan i dag læses på Internet Archive:  http://archive.org/stream/nouvellesobserva00hube

Allerede i 1806 blev hans bog oversat til engelsk og trykt i Edinburgh som “New observations on the natural history of bees” by Francis Huber. Den engelske udgave blev også digitaliseret og kan læses på http://www.gutenberg.org/files/26457/26457-h/26457-h.htm

Huber fortsatte sine eksperimenter med honningbier og i 1814 publicerede en ny, udvidede udgave af sin bog. Han bistod også planteforskeren Jean Senebier i hans arbejde med plantefysiologi.

Først næsten tredive år efter François Hubers død, blev hans observationer over honningbiens naturhistorie udgivet i Danmark, og han selv blev kendt som Franz Huber og regnet for en af grundlæggere af moderne bi-forskning.

Franz Huber (1860): ‘Nye Iagt­tagelser over Bierne med An­mærk­nin­ger af Georg Kleine overs. paa Dansk under Med­virkning af Th. Thorson’, 528 s., 15 lit. tvl.

Desværre findes der kun 2 eksemplarer af den danske, kommenterede udgave af Hubers bog på bibliotekerne i Danmark, og de udlånes ikke. Men måske kender du en ældre biavler, der forsat opbevarer denne gamle klenodie.