Biavl i kulturhistorisk perspektiv er en af de ting, som vi begge synes er meget spændende, så besøg hos ældre biavlere og på biavlsmuseer fylder godt på vores rejser til især Polen og Frankrig.
Og selvfølgelig besøgte vi i sin tid også den danske biavsudstilling på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, der var opstillet i perioden 1997-2017.
Bogens forsidebillede: En bigård i Roskilde ca. 1920, hvor der ses flere forskellige hjemmefremstillede stadetyper og en enkel halmkube beskyttet af en top af strå. Foto tilhører Det Grønne Museum.
I slutningen af 2020 udkom bogen “Biavlens kulturhistorie i Danmark”, der fører os fra oldtiden helt frem til i dag. Med denne udgivelse kan alle nu stifte bekendtskab med den oversete del af dansk landbohistorie og biavlens materielle kulturarv.
I perioden 1997-2017 havde Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup (nu Det Grønne Museum) en permanent udstilling om biavlen.
Læs mereVi bringer her svaret fundet i ‘Ledertraad i Biavl’ fra 1909.
Enhver Landarbejder, der raader over en lille Have, i hvilken nogle Bistader kan opstilles, og hvis Hustru kan føre lidt Tilsyn med Bierne under Mandens Fraværelse, vil kunne have megen Gavn og Glæde af Biavlen.
Læs mereMed tak til John og Else Larsen for deres besøg i bigården på Kaleko Mølle
François Huber (1750-1831) var en schweizisk naturforsker, der på trods af sin blindhed blev berømt for sine videnskabelige observationer af honningbier.
Dog var han ikke blind fra fødslen, men fik som 15-årig en alvorlig øjesygdom, der efterhånden kostede ham synet. Han blev i 1776 blev gift med Marie Aimée Lullin, der delte hans interesse for entomologi og naturhistorie.
Huber udførte mange videnskabelige eksperimenter assisteret af sin kone og sin kammertjener François Burnens, som hjalp ham med at observere bierne.
Læs mere
Tavlehonning i delinger har været med i vores sortiment siden 2004. Se, hvad vi fandt om dette emne i “Fører i Biavl”, årgang 1910:
Ethvert Stade, hvori kan indhænges Rammer eller hvorpaa kan anbringes Magasiner, kan benyttes til Frembringelse af Tavle-Honning, men Stader med lave Rammer egner sig dog bedst til denne Maade at høste Honning paa. […]
Læs mereDer findes i Danmark mange andre bier end de almindeligt kendte: Honningbien og humlebier. Faktisk er vores honningbi, Apis mellifera, kun én af de over 290 forskellige bi-arter, der lever herhjemme.
Udover humlebier, som danner samfund ligesom honningbien, findes her i landet hele 31 forskellige slægter af enlige bier. De mest artsrige bland dem er jordbier, hvepsebier og smalbier. Alt i alt har vi over 260 forskellige arter af enlige bier registreret i Danmark.
Læs mereVi har alle hørt om de massive tab af bifamilier over hele verden i de seneste år. Årsagerne er mange: Varromiden, virussygdomme, voksende brug af pesticider, mangel på føde i landbrugslandskaber og meget andet.
Truslerne mod bierne er forskelligartede og store, og derfor har de brug for vores hjælp.
Mangel på føde uden for trækperioder kan i høj grad svække et honningbi-samfund. Humlebierne er dog endnu mere udsat, fordi fødereserver i deres bo er ikke ret store.
Men pauser i forsyningen er især kritiske for de enligt levende biarter. Enlige bier forsyner løbende deres yngelceller med pollen, men de oplagrer ikke forråd i boet, på samme måde som de sociale bier.
Honningbien anses for den allervigtigste bestøver af vore afgrøder. Dog kan nogle afgrøder, som f.eks. lucerne, stor set ikke bestøves af honningbier, mens andre bestøves mere effektiv af humlebier eller enlige bier. Derfor har vi brug for alle vore bestøvere.
Læs mere© 2004–2024 havebien.dk
