Forfatter: Maria Gram

Kulturhistorie

Biavl i gamle dage

Biavl i kulturhistorisk perspektiv er en af de ting, som vi begge synes er meget spændende, så besøg hos ældre biavlere og på biavlsmuseer fylder godt på vores rejser til især Polen og Frankrig.

Og selvfølgelig besøgte vi i sin tid også den danske biavsudstilling på Dansk Landbrugs­museum Gl. Estrup, der var opstillet i perioden 1997-2017.

Biavlens kultur­historie i Danmark – en boganmeldelse

En bigård i Roskilde ca. 1920. Foto tilhører Det Grønne Museum.

Bogens forside­billede: En bigård i Roskilde ca. 1920, hvor der ses flere forskellige hjemme­fremstillede stade­typer og en enkel halm­kube beskyttet af en top af strå. Foto tilhører Det Grønne Museum.

I slutningen af 2020 udkom bogen “Biavlens kultur­historie i Dan­mark”, der fører os fra oldtiden helt frem til i dag. Med denne udgivelse kan alle nu stifte bekendt­skab med den oversete del af dansk landbo­historie og biavlens materielle kultur­arv.

Læs mere

Biavlsudstillingen på Gl. Estrup

Besøg på Gl. Estrup i 2004. Foto: © Maria Gram

I perioden 1997-2017 havde Dansk Landbrugs­museum på Gl. Estrup (nu Det Grønne Museum) en permanent udstilling om biavlen.

Læs mere

Hvem bør drive Biavl?

Vi bringer her svaret fundet i ‘Ledertraad i Biavl’ fra 1909.

Til venstre: Kristine Olsen, privatfoto. Til højre: Ledertraad i Biavl, 4. Oplag, 1909.

Enhver Landarbejder, der raader over en lille Have, i hvilken nogle Bistader kan opstilles, og hvis Hustru kan føre lidt Tilsyn med Bierne under Mandens Fraværelse, vil kunne have megen Gavn og Glæde af Biavlen.

Læs mere

Hubers iagttagelser

Med tak til John og Else Larsen for deres besøg i bigården på Kaleko Mølle

François Huber (1750-1831) var en schweizisk naturforsker, der på trods af sin blindhed blev berømt for sine videnskabelige observationer af honningbier.

Dog var han ikke blind fra fødslen, men fik som 15-årig en alvorlig øjesygdom, der efterhånden kostede ham synet. Han blev i 1776 blev gift med Marie Aimée Lullin, der delte hans interesse for entomologi og naturhistorie.

Huber udførte mange videnskabelige eksperimenter assisteret af sin kone og sin kammer­tjener François Burnens, som hjalp ham med at observere bierne.

Læs mere

Tavlehonning

Tavlehonning i delinger har været med i vores sortiment siden 2004. Se, hvad vi fandt om dette emne i “Fører i Biavl”, årgang 1910:

Ethvert Stade, hvori kan indhænges Rammer eller hvorpaa kan anbringes Magasiner, kan benyttes til Frembringelse af Tavle-Honning, men Stader med lave Rammer egner sig dog bedst til denne Maade at høste Honning paa. […]

Læs mere

Bier omkring os

Der findes i Danmark mange andre bier end de almindeligt kendte: Honning­bien og humlebier. Faktisk er vores honningbi, Apis mellifera, kun én af de over 290 forskellige bi-arter, der lever herhjemme.

Honningbi. Foto: © Maria Gram

Udover humlebier, som danner samfund ligesom honning­bien, findes her i landet hele 31 forskellige slægter af enlige bier. De mest artsrige bland dem er jord­bier, hvepse­bier og smalbier. Alt i alt har vi over 260 forskellige arter af enlige bier registreret i Danmark.

Læs mere

Alle bier er truede

Vi har alle hørt om de massive tab af bifamilier over hele verden i de seneste år. Årsagerne er mange: Varromiden, virussygdomme, voksende brug af pesticider, mangel på føde i landbrugs­landskaber og meget andet.

Truslerne mod bierne er forskelligartede og store, og derfor har de brug for vores hjælp.

Mangel på føde uden for trækperioder kan i høj grad svække et honningbi-samfund. Humlebierne er dog endnu mere udsat, fordi fødereserver i deres bo er ikke ret store.

Men pauser i forsyningen er især kritiske for de enligt levende biarter. Enlige bier forsyner løbende deres yngelceller med pollen, men de oplagrer ikke forråd i boet, på samme måde som de sociale bier.

Honningbien anses for den allervigtigste bestøver af vore afgrøder. Dog kan nogle afgrøder, som f.eks. lucerne, stor set ikke bestøves af honningbier, mens andre bestøves mere effektiv af humlebier eller enlige bier. Derfor har vi brug for alle vore bestøvere.

Læs mere

© 2004–2021  havebien.dk

 ●  Til top ▲